fbpx

Diagnosen knogleskørhed

Diagnosen knogleskørhed kan stille på to måder. Enten ved en lavenergifraktur, som er et knoglebrud ved dagligdagsbelastninger som eksempelvis et fald. Det anden måde hvorpå diagnosen stilles er via en DEXA-scanning.

En DEXA-scanning er en røntgenscanning af knoglerne. Scanningen laves på den øvre del af lårbenene og den nedre del af lænden.

Ved en DEXA-scanning måles knogletætheden i de to områder. Knogletæthed fortæller noget om, hvor stærk knoglen er på det målte område. Jo større knogletætheden er, desto stærkere er knoglen.

Ud fra DEXA-scanningen får man bl.a. en t-score. T-scoren er en indikation af, hvor stærke dine knogler er, sammenlignet med gennemsnittet for personer i 30-års alderen af samme køn. En negativ t-score betyder, at dine knogler er svagere end gennemsnittet af personer i 30-års alderen. En positiv t-score betyder at dine knogler er stærkere.

  • t-score (>0 til -1) – Dine knogler har normal styrke
  • t-score = (-1 til -2,5) – Du har osteopæni
  • t-score = (-2,5 og lavere) – Du har knogleskørhed
osteoporose

Figur: International Osteoporosis Foundation (IOF)

De levende knogler

Knoglerne er levende væv, ligesom musklerne er det. Knoglerne er under konstant forandring fra vi blive født til vi dør. Forandringerne bliver styret af knogleceller. Knoglecellerne sørger for, at knoglerne bliver vedligeholdt og forbliver stærke og modstandsdygtige hele livet igennem.

Der findes overordnet set  to former for celler i knoglerne. Nedbrydende celler og opbyggende celler.

  • De nedbrydende celler fjerner gammelt og beskadiget knoglevæv
  • De opbyggende celler står for at tilføje nyt knoglevæv.

Balancen mellem de to celletyper har stor betydning for knoglemassen (mængden af knogle). På figuren til venstre kan du se, hvordan knoglemassen ændrer sig med alderen hos en gennemstilig kvinde og mand.

Riskofaktorer

  • En forældre med knogleskørhed

  • Rygning

  • Fysisk inaktivitet

  • Mangel på D-vitamin

  • Alkohol over 3 genstande om dagen

  • Kalkmangel

Sådan handler du

Er du kvinde over 40 år, og kan du identificere dig med flere af de 8 risikofaktorer, bør du opsøge egen læge. Din læge kan sende dig til en DEXA-scanning, hvor du får undersøgt dine knogler. Med resultaterne fra DEXA-scanningen, kan din læge afgøre om du skal forebygge, i behandling eller om alt er som det skal være.

Du kan selv undersøge din risiko for knoglebrud ved hjælp af FRAX.
FRAX er et redskab der er udviklet gennem mange års forskning på området, og bruges bl.a. af den Internationale Osteoporose Forening (IOF)

Med FRAX kan du få et estimat af din risiko for et knoglebrud indenfor de kommende 10 år. FRAX kan bruges både med og uden en forudgående DEXA-scanning.

FRAX værktøjet er kun et estimat, og det er derfor vigtig at du søger vejledning hos din læge, så fremt du kan identificere dig med flere af risikofaktorerne.