Knogleskørhed hvad må jeg

Knogleskørhed og tvivl (Knogleskørhed – hvad nu? Del 2/5)

Hvad må jeg og hvad må jeg ikke med min krop?

Diagnosen knogleskørhed betyder, at knoglerne er svagere end normalt, og at der derfor er en øget risiko for et knoglebrud i løbet af de næste 10. Den øgede risiko er et sted mellem x og x %. ”Risiko” er svært at forholde sig til, fordi det er så ukonkret. Vi ved dog at risikoen stiger når knoglerne og musklerne er svage, og når balancen er dårlig. Og det er netop derfor personer med knogleskørhed anbefales at træne. Med træning kan vi med en lille indsats øge muskelstyrken, forbedre balancen, og hvis vi laver den rigtige træning, kan vi også vedligeholde og forbedre knoglestyrken. Det er det vi kalder knogletræning.

Men hvordan hænger træning lige sammen med, at man med knogleskørhed skal passe på, særligt når det gælder løft? Vi træner jo ofte vores muskler ved at løfte på tunge vægte i det lokale fitnesscenter. Og det er lige præcis det der er den store udfordring for personer for knogleskørhed. Det er godt at træne, men det er også under træning du skal passe på.

Risikoen for hoftebrud er størst ved fald, mens risikoen for sammenfald/brud i ryggen er størst ved løft med for stor belastning. Knoglerne i hoften kan sagtens holde til at gå og stå i hverdagen, men ved et fald ned på hoften kan kraften bliver så stor, at er der opstår et brud. Når du har knogleskørhed, kan ryggens sagtens holde til at krumme, svaje og rotere i hverdagen. Udfordring opstår når disse bevægelser sker med høj hastighed, med noget tungt i hænderne eller med en genstand i hånden langt væk fra kroppen.

Du må altså gerne bevæge din krop, og din krop har brug for bevægelse. At du forbliver fysisk aktiv, er faktisk noget af det bedste du kan gøre for dine knogler.

Hvis du skal afgøre om en aktivitet er god eller dårlig for dig, så skal du overveje følgende:

  1. Er der stor risiko for fald? (fx mountainbike, fodbold)
  2. Indeholder aktiviteten krumninger/rotationer af overkroppen mens jeg har noget i tung i hænderne eller langt væk fra kroppen? (fx bowling, golf, oprydning, støvsugning, havearbejde)
  3. Indeholder aktiviteten pludselige vrid/rotationer af overkroppen (fx kontaktsport)

Jeg har spillet golf hele livet, må jeg så ikke det mere?

Det er er helt op til dig. Golf er uhensigtsmæssigt ift. din knogleskørhed, men i sidste ende så er det dit valg. Det vil aldrig være en faglig anbefaling, at personer med knogleskørhed skal spille golf, men hvis du er indforstået med den øgede risiko, så må du gerne forsætte med golf. Måske skal du være ekstra opmærksom på din kropspænding under dit sving, eller spille med et lettere jern. Det er helt op til dig.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *