fbpx

Starter

2 træninger om ugen

Mandag / Onsdag

18.15 – 19.15


1 træning /uge
199,- /md

2 træninger /uge
349,- /md

Øvede

2 træninger om ugen

Mandag / Onsdag

19.30 – 20.30


1 træning /uge
199,- /md

2 træninger /uge
349,- /md

Om holdene

Vores holdtræning foregår på mindre hold med maks 16 deltagere. 

Starter
– til dig som gerne vil igang med at træne dine knogler, men som ikke er vant til styrketræning.

Øvede
– til dig som er vant til at træne og som gerne vil gøre noget ekstra for dine knogler

Træningen på de to hold er for dig der vil styrke hele din krop, og samtidig ønsker at forebygge knogleskørhed. Du kan være med uanset niveau, da instruktørerne tilpasser øvelserne til dit niveau. Vi stiller al det nødvendige udstyr til rådighed. Du skal blot have træningstøj på, evt. træningssko og vandflaske med. Du kan læse mere om træningen nederest på siden, eller besøge os på instagram, hvor vi har billeder og film fra træningen.

Sal 2, i Blågård gymnastiksal.
Mørkhøj Parkalle 5, 2860 Søborg

Begge hold er fyldt op, men skriv dig på ventelisten, så kontakter vi dig så snart vi har plads eller starter nye hold.

Knogletræning er en helt fantastik måde at få trænet kroppens muskler og derved også knogler på. Man får pulsen op og styrket kroppen, grint og “leget” og det hele foregår under kyndig vejledning af nogle kompetente trænere Simon og Magnus.

Lone Bahne

Hvis du ligesom jeg gerne vil styrke dine muskler, så er Knogletræning en super god træningsform som via høj intensiv interval træning kommer alle muskelgrupperne godt og grundigt igennem, og Knogletræning er derfor et godt alternativ til andre former for styrketræning som cirkeltræning, crossfit m. flere.

Lene Moberg

Knoglestærk træning er helt fantastisk – der leges og grines – muskler trænes og efter en time er man glad og veltilpas i hele kroppen. Har du glemt, hvordan man leger ståtrold eller spiller dødbold, så kom bare an.

Bente Holm

Eftersom jeg i mange år har brugt astma medicin, er jeg blevet nervøs for om medicinen påvirker mine knogler. Med Knoglestærk har jeg nu fået muligheden for selv at gøre noget for at afhjælpe evt. knogleskørhed – det er jo dejligt!

Conni Christensen

Efter en aften med Knogletræning er man i godt humør og afstresset – kroppen er trænet effektivt igennem og man har haft sved på panden. Magnus og Simon sørger for, at samarbejdsøvelser giver en god stemning, og de har opmærksomhed på den enkelte – med opmuntrende kommentarer:-)

Lone Koefoed

Knogletræning er superfed træning, som man altid glæder sig til at komme til. Magnus og Simon har en fantastisk evne til at få selv den hårdeste træning gjort sjov. De har en høj faglig viden om knogleskørhed og forebyggelse ved hjælp af træning.

Henriette Christiansen

Venteliste

Tilmeldingen til ventelisten er ganske uforpligtende og gratis.

Sådan foregår vores knogletræning

Træningen varer 1 time, og vi starter med en let opvarmning der gør dig klar til en eksplosiv, sjov og udfordrende træning

Når vi træner, har vi fokus på at gøre træningen sjov og social uden at gå på kompromis med tekniske korrekte øvelser. Du vil altid gå fra træningen med trætte muskler og et smil på læben.

Hvad indeholder træningen?

Træningen er kort og intensiv. Vi udfordrer kroppen med tekniske og kraftfulde øvelser i små blokke af 5-10 minutter. Mellem hver blok holder vi en kort pause. Du vil derfor altid kunne yde 100% når vi hopper på kasser eller laver eksplosive styrkeøvelser.

Træningen er progressiv. I takt med at du bliver stærkere bliver træningen mere udfordrende. Du vil derfor tydeligt kunne mærke på din krop, at du hele tiden bliver stærkere og stærkere.

Efter en time med hop, styrkeøvelser, leg og nye udfordringer, slutter træningen af med 5 minutters roligt udspænding på yogamåtter.

I Knoglestærk skal træningen drives af lysten. Træningen skal ikke være en sur pligt, og vi sørger for at hver time er motiverende og inspirerende.

Knoglestærks træningsprincipper

I Knoglestærk arbejder vi ud fra 4 træningsprincipper. Principperne stammer fra vores mangeårige erfaring med træning af børn og voksne, samt vores fysiologiske viden omkring knogle- og styrketræning.

Legen er vejen

I Knoglestærk tror vi på, at leg er en vigtig del af enhver træning. Leg har evnen til at give os smil på læben og latter i maven, også når musklerne er trætte. Vi har desuden oplevet på egen krop, hvordan træning fyldt med leg, ofte er de hårdeste.

Knogletræning er social træning

Både i legen, men også i vores intensive træning, er fællesskabet hele tiden i fokus. Vi har gennem vores gymnastiktræning erfaret, at stærke sociale bånd gør at man gang på gang glæder sig til at komme til træning.

Kort, men intensivt

Knogletræningen er kort og intensiv. Både knogler og muskler styrkes bedst gennem korte men intensive træningspas. Vi udfordrer derfor kroppen med tekniske og kraftfulde øvelser i små blokke af 5-15 minutter. Mellem hver blok holder vi en kort pause, og du vil derfor altid kunne yde 100% når vi hopper på kasser eller laver eksplosive styrkeøvelser.

Progression og variation

For at dine knogler og muskler hele tiden skal blive stærkere, så er det nødvendigt at træningen hele tiden bliver hårdere. I knoglestærk gør vi derfor meget ud af at udvikle og varierer træningen løbende. Du vil derfor opleve at knogletræning altid er hård, men aldrig den samme.