Kost og knogleskørhed

Knogleskørhed og kost (Knogleskørhed – hvad nu? Del 5/5)

Kan jeg spise mig til stærkere knogler?

Her handler det om kost. Hvis vi skærer helt ind til benet, så handler det om følgende:

  • Får du nok at spise?
  • Får du nok kalk og D-vitamin?

Når kroppen får nok energi gennem kosten, så kører kroppens processer som de skal. Når kroppen ikke får energi nok, så nedbryder den det væv der ikke er nødvendigt. For når kroppen ikke får energi, så er der ingen grund til at have stærke muskler og knogler. Så er det vigtigere at bruge energien på organer, hjerte og hjerne.

De to vigtigste fødevarekomponenter at være opmærksom på er kalk og D-vitamin. Knoglerne er bygget op af kalk, og der essentielt at der kalk nok til at vedligeholde knoglerne. D-vitamin har betydning for hvor godt kroppen optager kalk, og så har D-vitamin også betydning for aktiviteten af knoglernes celler. Derfor er det vigtig med tilstrækkeligt D-vitamin, især for os i Danmark. I gennemsnit får danskere nemlig for lidt D-vitamin.

Den bedste måde at få kalk og D-vitamin på, er gennem kosten. Det er her kroppen optager stofferne klart bedst. Det kan være svært at få nok D-vitamin gennem kosten, så her er den en rigtig god ide med et kosttilskud.

Kalk og D-vitamin er de fødevarekomponenter som vi ved mest om – det er her der er lavet mest forskning. Noget tyder dog på et magnesium og K-vitamin også er vigtige komponenter. Derudover er der også noget forskning som peger på at kosten syre/base forhold også er en betydning, og at planteøstrogener også kan have en positiv effekt på knoglerne. Indtil nu er det dog kun kalk og D-vitamin som vi med sikkerhed har en markant betydning for din knoglesundhed.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *